Kreds 100 - en del af Danmarks Lærerforening

Barselorlov

Når du venter barn, skal du blandt andet overveje, hvordan du vil holde orloven. Det er altid muligt at få hjælp til at planlægge orloven, du skal bare kontakte Esbjerg Lærerforening.

Baby

Giv lederen besked 

Som kommende mor skal du give din leder besked om, hvornår din barselsorlov begynder senest 3 måneder før forventet fødsel.

 

Som kommende far skal du senest 4 uger før fødsel give din leder besked, hvis du ønsker at afholde dine 2 ugers fædreorlov. Ønsker du ikke at afholde dine 2 ugers fædreorlov i direkte forlængelse af orloven, men i stedet på et senere tidspunkt inden for de første 10 uger efter fødsel, skal det aftales med din leder.


Lederen skal have besked om, hvordan I holder den samlede orlov senest 6 uger efter fødslen. 

 

Orlov før fødsel

Som kommende mor ansat i kommune eller region har du ret til barselsorlov med løn i 8 uger før forventet fødsel. Du har også ret til fravær med løn til graviditetsundersøgelser hos læge og jordemoder, når det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.

 

Som ansat i staten, har du ret til fravær fra 6 uger før forventet fødsel, og hvis du er privatansat, kan der gælde helt andre regler.

 

Orlov efter fødsel

Efter fødslen har I som forældre ret til orlov med fuld dagpengeret i 48 uger, de er splittet op, så der er 24 uger til mor og 24 uger til far eller medmor.

 

Ud af de 24 uger er der øremærket 11 uger til mor og 11 uger til far eller medmor. De resterende 13 uger kan man evt. overføre til den anden forælder.

 

I forhold til overenskomsten, så får man fuld løn under en stor del af sin orlov. Mødre kan have ret til op til 26 uger med fuld løn og fædre op til 10 uger. Antallet af uger kommer an på den konkrete planlægning.

 

Rådgivning

Hvis I ønsker yderligere oplysninger eller/og konkret rådgivning om sammensætningen af orloven, skal I kontakte Esbjerg Lærerforening.

 

Kontingentnedsættelse

Når du er på barsel og begynder med at få dagpenge, er der mulighed for at få nedsat kontingent. Det er vigtigt, at du søger om nedsat kontingent i god tid og gerne en måned før du skal have barselsdagpenge. Du kan søge om nedsat kontingent gennem min side eller ringe til Esbjerg Lærerforening.

 

Kontakt til Esbjerg Lærerforening eller læs mere her på Danmarks Lærerforenings side 

 

Mere om barselsreglerne:

Læs mere om børn og barsel på Danmarks Lærerforenings hjemmeside

 

Læs mere om børn og barsel på Borger.dk